Falck har vundet kontrakt på siddende sygetransport

Falck har vundet siddende sygetransport i Region Hovedstaden for en 4 årig periode. Udbuddet har været skuet sammen af 11 delområder, som det var muligt at byde på, og Falck har vundet 8 af områderne.

Reddernes Landsklub er glade for den tillid, som Region Hovedstaden viser vores reddere ved at lade Falck varetagen opgaven, og vi ser det veloverståede udbud som en mulighed for at give redderne ro i maven efter den turbulente periode, de har været gennem. Samtidig giver det håb om, at Falck byder ind på og vinder andre områder inden for siddende sygetransport, således vi kan få endnu flere kolleger inden for området.

Møde afholdt i Næstved om PTR aftalen

Fællestillidsrepræsentant på Sjælland og bestyrelsesmedlem i RL, Jørgen Knudsen, havde i den seneste tid fået mange spørgsmål vedrørende den nye aftale om PersonTransportReddere (PTR). Derfor havde han truffet aftale med forhandlingssekretær Palle Thirstrup om et møde på 3F i Næstved. Mandag den 10. september var der mødt en snes spørgelystne reddere op for at få belyst nogle spørgsmål om den nye aftale, som træder i kraft 1. oktober 2018.

Palle Thirstrup fortalte, at der hen over sommeren havde været mange henvendelser fra kolleger, som var blevet afskediget. 3F og Dansk Erhverv havde derfor været i kontakt efter afskedigelserne. Det kom der en PTR aftale ud af, som forhåbentlig kan fastholde en stor gruppe af reddere, som kollegaer i fremtiden og fortsat give mulighed for at overgå til PTR, hvis der er omstændigheder der taler herfor.

Som ansat i Falck er man vant til at yde høj service og omsorg for patienterne. At aftalen er lavet på markedsvilkår har derfor givet anledning til eftertanke hos kollegerne, idet man ser på de offentlige aftaler, at der blandt andet er kanststenskørsel. I den forbindelse blev det aftalt, at FTR Jørgen Knudsen tager kontakt til ledelsen, således man kan få afstemt forventningerne til serviceniveauet.

Læs mere Møde afholdt i Næstved om PTR aftalen

Ny aftale om siddende persontransport

Med baggrund i konkrete henvendelser fra opsagte 3F-medlemmer valgte forhandlingsudvalget på redderområdet at indlede forhandlinger med Falck om en ny aftale på vilkår tilsvarende resten af området. I efteråret 2017 afviste 3F gentagne gange at lave om på eksisterende aftaler, da lønnedgang ikke ansås som en mulighed. Falck valgte så d. 20. marts 2018 at opsige kollegaerne beskæftiget med siddende patientsygetransport af konkurrencemæssige hensyn. Det er blandt andet på baggrund af henvendelser fra opsagte kollegaer, at forhandlingsudvalget valgte op indlede nye forhandlingerne med Falck.

Disse forhandlinger er nu udmøntet i et nyt aftalegrundlag vedrørende siddende persontransport. Den gamle aftale om siddende sygetransport i overenskomsten er således sagt op, og forhandlingsudvalget har i stedet tiltrådt det nye aftalegrundlag.

Læs mere Ny aftale om siddende persontransport

Informationsmøder

Redderens Landsklub opfordrer alle kollegaer der sidder med ubesvarede spørgsmål til at møde op på et af informationsmøderne i dag kl. 17.00 og stille spørgsmålene.

I forbindelse med nedlæggelsen af egendriften af siddende sygetransport har der været forhandlinger mellem overenskomstparterne.

Det er i forbindelse med disse forhandlinger, at der er opnået enighed om, at alle berørte kollegaer i siddende sygetransport får 6 måneders opsigelse, ligesom der bliver mulighed for at en efteruddannelse eventuelt kan strække sig ud over opsigelsesvarslet.

Reddernes Landsklub vil fortsætte med at informere relevant information bredt ud i den kommende tid; følg med i vores fagblad Redderen og på redder.dk.

Læs mere Informationsmøder