Folkemødet

I løbet af Folkemødet har forskellige faggrupper mulighed for at præsentere sig selv og deres hverdag. Torsdag eftermiddag havde Reddernes Udviklingssekretariat så mulighed for at præsentere redderne og give interesserede et indblik i en del af vores arbejdsliv.

Anders Heissel, redaktionschef på Dagens Medicin, styrede publikum igennem en genoplivningsseance og efterfølgende spørgerunde, blandt andet om motivationen for at blive redder og de arbejdsbetingelser vi har.

Ambulancebehandler Stefan Fyhn hjalp en frivilllig fra publikum med at opstarte hjertemassage, hvorefter paramediciner Jacob Kirkelund Christensen fra Hjørring og paramediciner Jacob Guldberg demonstrerede, hvad der sker når ambulancen ankommer.

Læs mere Folkemødet

3F Ferie – 2018

Søndag 8. juli til fredag 13. juli 2018

Tag børnene med – både store og små – på en aktiv ferie med aktiviteter for hele familien. Vi tilbyder udflugter, udfordringer, oplevelser, musik og samvær.

Stedet er Laugesens Have, som ligger ved Videbæk mellem Herning og Ringkøbing. Familierne bor på værelser med eget bad og toilet. Sengetøj og håndklæder stilles til rådighed og al forplejning er med i prisen.

Programmet byder på udflugt til vesterhavet, klatring, boldspil i parken, sejltur i kano og meget mere…

Ferie-opholdet arrangeres i et samarbejde mellem 3F og Laugesens Have.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at ringe til Søren Elbæk på Laugesens Have på tlf. 97 17 20 00.

Tilmelding skal ske i din egen 3F-afdeling på FIU-nummer: 9123-18-0001.


3F Ferie - 2018

Download

Den nye ambulancebehandleruddannelse

Samtlige elever der starter på uddannelsen til ambulanceredder vil fra den 1. januar 2019 blive uddannet direkte til ambulancebehandler. Reddernes Landsklub har i den forbindelse både stødt på og stillet mange relevante spørgsmål i forbindelse med overgangen til den nye uddannelseordning.

3F har sammenfattet et længere nyhedsbrev omkring status på den nye ambulancebehandleruddannelse. Mange spørgsmål er besvaret og de spørgsmål der ikke er afklaret endnu vil RL arbejde videre med for at få svar på.

Du har, som altid, mulighed for at stille opklarende spørgsmål til din tillidsrepræsentant, der kan hjælpe med at finde svar.

Læs mere Den nye ambulancebehandleruddannelse

UNI – globalt samarbejde

I disse dage afholder UNI Global Union styrekomitemøde i Irland. UNI repræsenterer mere end 20 millioner organiserede arbejdere fra over 900 fagbevægelser.

Reddernes Landsklub og 3F deltager på mødet. Mødet bruges på at udveksle erfaringer og problemstillinger om arbejds- og lønforhold på tværs af nationer. I dag behandles desuden oprettelsen af en fælles sektor inden for UNI for privatansatte ambulancebehandlere.

Læs om dette tiltag og øvrige projekter som 3F aktuelt arbejder med i nyhedsbrevet fra transportgruppen, der kan hentes herunder.

Læs mere UNI – globalt samarbejde

Samarbejdet mellem FOA og 3F

Der har nu i en årrække været et samarbejde på tværs af fællestillidsrepræsentanter i FOA og 3F. Et samarbejde som Reddernes Landsklub har presset på og stadigvæk presser på for at fortsætte og udbygge.

Som det kan læses i 3F og FOA’s vedhæftede brev, der i dag er sendt ud til landets afdelinger og som kan hentes herunder, er der også et allerede eksisterende samarbejde mellem FOA og 3F, som de to organisationer arbejder på at udbygge yderligere.

Reddernes Landsklub ser store fordele i et styrket samarbejde på alle niveauer mellem de to LO-forbund og hilser tanken om en fremtidig brancheoverenskomst velkommen.

Din lokale 3F-afdeling arbejder for dig og er til rådighed, hvis du har spørgsmål om fagbevægelsens opbygning, samarbejde eller den danske model.

Læs mere Samarbejdet mellem FOA og 3F