3F og FOA samarbejdet

I sidste uge mødtes 3F og FOA til et seminar, hvor der blandt andet blev debateret ønsker til og koordineringen af implementeringen af den nye uddannelse og autorisation. I regi af RUS og FOAs pendant blev også fremtidens paramedicineruddannelse debateret og koordineret. En lang række af øvrige emner, som liggende sygetransport, brand og siddende sygetransport koordineres også de to forbund i mellem.

3F og FOA har en lang historik for samarbejde på redder-området. 3F og FOA har i fællesskab skabt en bedre uddannelse på ambulanceområdet. Ligesom de har ytret sig i fællesskab om at ville koordinere krav til kommende overenskomstforhandlinger, så overenskomsterne nærmer sig hinanden.

I en lang årrække har der desuden været et samarbejde på tværs af fællestillidsrepræsentanter i FOA og 3F. Et samarbejde som Reddernes Landsklub har presset på og stadigvæk presser på for at fortsætte og udbygge. Et samarbejde på tværs af tillidsvalgte i begge organisationer har eksisteret og tog i høj grad til efter udbudsrunderne i 2015, da der skete stærre ændringer i valget af entrepenører hos regionerne. Tillidsvalgte hos begge organisationer fandt det derfor nødvendigt at øge samarbejdet, både internt i 3F og i samarbejdet 3F og FOA imellem.

Både organisationerne og de tillidsvalgte har allerede sat yderligere datoer i kalenderen i løbet af 2019.

Læs mere 3F og FOA samarbejdet

Samarbejdet mellem FOA og 3F

Der har nu i en årrække været et samarbejde på tværs af fællestillidsrepræsentanter i FOA og 3F. Et samarbejde som Reddernes Landsklub har presset på og stadigvæk presser på for at fortsætte og udbygge.

Som det kan læses i 3F og FOA’s vedhæftede brev, der i dag er sendt ud til landets afdelinger og som kan hentes herunder, er der også et allerede eksisterende samarbejde mellem FOA og 3F, som de to organisationer arbejder på at udbygge yderligere.

Reddernes Landsklub ser store fordele i et styrket samarbejde på alle niveauer mellem de to LO-forbund og hilser tanken om en fremtidig brancheoverenskomst velkommen.

Din lokale 3F-afdeling arbejder for dig og er til rådighed, hvis du har spørgsmål om fagbevægelsens opbygning, samarbejde eller den danske model.

Læs mere Samarbejdet mellem FOA og 3F