Forhandlingsudvalget

Snart går 2019 mod sin afslutning, og dermed nærmer 2020 sig med hastige skridt. I takt med at 2020 kommer tættere på, gør overenskomstforhandlingerne det også. Derfor var forhandlingsudvalgene for Falck og Responce overenskomsten samlet torsdag d. 14. november i København.

På baggrund af den store utilfredshed med overenskomstresultaterne i 2017, har der været foretaget omfattende ændringer i det forberedende arbejde frem mod OK20.

Der er nu indsamlet overenskomstønsker fra hele landet, og disse bearbejdes lige nu i 4 arbejdsgrupper. I arbejdsgrupperne sidder en række tillidsvalgte fra Falck og Responce, samt minimum ét medlem af forhandlingsudvalget. På den måde sikres det, at inputs og drøftelser i arbejdsgrupperne tages med ind i forhandlingsudvalget, når de endelige forhandlinger går i gang i 2020.

På mødet blev der givet status fra arbejdsgrupperne og foretaget videre planlægning af arbejdet frem til forhandlingerne. Reddernes Landsklub er godt repræsenteret i forhandlingsudvalgene for Falck og Responce, og vi har arbejdet for at få tillidsrepræsentanterne involveret i højere grad.

Vi udgiver og opdatere løbende en tidsplan for hele processen frem mod OK20. Den kan du hente herunder på redder.dk.

Læs mere Forhandlingsudvalget

Kender du vores næste kollega?

Falck og Responce søger fortsat ambulanceredderelever til opstart i 2019.

Fristen for ansøgning som ambulanceredderelev er d. 31. august 2018. Stillingsopslaget kan ses på falck.dk, så hvis du kender én, som kunne tænke sig at bliver redder i Falck, må du gerne dele dette opslag til ham/hende.

Kommer du igennem det store ansøgerfelt, bliver du indkaldt til en samtale. Her vil du blandt andet møde repræsentanter fra det faglige system. De sidder med til samtalerne for at medvirke til, at de nye kollegaer der udvælges passer til og supplerer de kompetente kollegaer, der allerede kører på landevejen.

Læs mere Kender du vores næste kollega?

Overenskomst kursus – Responce

I denne uge, er 13 tillidsrepræsentanter samt afdelingsrepræsentanter, samlet i Karrebæksminde på 3F’s kursusejendom, Smålandshavet. Kurset afholdes over 3 dage, fra mandag til onsdag.

Reddernes Landsklub repræsenterer reddere ansat på 2 overenskomster, da Responce, der er et datterselskab i Falck, har en selvstændig overenskomst med 3F.

I et forsøg på at blive bedre rustet og klædt på, i forhold til overenskomstens bestemmelser, er der disse dage undervisning i indholdet. Den helt “nye” overenskomst er netop blevet færdigtrykt, hvilket alle har set frem til. Selvom overenskomsterne mellem Falck og Responce på mange måder ligner hinanden i indhold, er der også forskelle i mindre og større grad.

Læs mere Overenskomst kursus – Responce