Fællestillidsrepræsentant på Sjælland og bestyrelsesmedlem i RL, Jørgen Knudsen, havde i den seneste tid fået mange spørgsmål vedrørende den nye aftale om PersonTransportReddere (PTR). Derfor havde han truffet aftale med forhandlingssekretær Palle Thirstrup om et møde på 3F i Næstved. Mandag den 10. september var der mødt en snes spørgelystne reddere op for at få belyst nogle spørgsmål om den nye aftale, som træder i kraft 1. oktober 2018.
Palle Thirstrup fortalte, at der hen over sommeren havde været mange henvendelser fra kolleger, som var blevet afskediget. 3F og Dansk Erhverv havde derfor været i kontakt efter afskedigelserne. Det kom der en PTR aftale ud af, som forhåbentlig kan fastholde en stor gruppe af reddere, som kollegaer i fremtiden og fortsat give mulighed for at overgå til PTR, hvis der er omstændigheder der taler herfor.
Som ansat i Falck er man vant til at yde høj service og omsorg for patienterne. At aftalen er lavet på markedsvilkår har derfor givet anledning til eftertanke hos kollegerne, idet man ser på de offentlige aftaler, at der blandt andet er kanststenskørsel. I den forbindelse blev det aftalt, at FTR Jørgen Knudsen tager kontakt til ledelsen, således man kan få afstemt forventningerne til serviceniveauet.