I tirsdags afholdte Region Syddanmark en præhospital temadag i Middelfart.
Et udpluk af emner fra dagen er forskning, ambulancen som arbejdsplads, fremtidige kompetencer og placering af beredskaber. Der var tæt på 130 deltagere, heriblandt politikere, embedsmænd, ledere og ambulancereddere fra både Responce og Ambulance Syd.
Reddernes Landsklub vil gerne bakke op om initiativer som dette, hvor beslutningstagere og medarbejdere i det præhospitale mødes for at drøfte, hvordan området forbedres.
Bestyrelsesmedlem og FTR ved Responce Syd, Stefan Fyhn var en af oplægsholderne ved dagens konference, hvor han kom ind på emner som ambulancen som arbejdsplads, den elektroniske patientbåre og behovet for tempo 100 godkendelser.
Vidste du, at du også kan følge Reddernes Landsklub på Instagram? Nyheden om temadagen i Region Syddanmark udkom allerede i tirsdags på det sociale medie.