OK23 er langt om længe redigeret færdig og blevet udgivet

Efter et meget langt forløb, så er de færdigredigerede udgaver af OK23 nu udgivet. Derfor kan du også nu hente din overenskomst som elektronisk udgave her. Udgaven er sendt til tryk og skal kunne bestilles i den lokale 3F afdeling.

Vi har ved flere lejligheder presset på for at få overenskomsten færdig redigeret. Vi glæder os over at den er blevet færdig med lidt mere end et år til vi skal forhandle en ny sammen med 3F. Vi har også allerede meddelt både Falck og 3F, at der ved OK25 er behov for et hurtigere forløb med efterredigering.

Du kan hente de to overenskomster herunder. Bemærk der er en overenskomst for Falck i København og en overenskomst for Falck i Provinsen. Du kan som altid også finde overenskomster, landsdækkende lokalaftaler på reddernet.

OK23 - 3F - Falck Provins

Download

OK23 - CF - Falck København

Download

MASSIVT JA TIL NYE REDDEROVERENSKOMSTER

Hele 81,53% af redderne i Falck og PreMed har stemt ja til deres nye overenskomst. 18,47% har stemt nej. Det samtidig med en virkelig høj stemmeprocent på hele 73,80%

Dermed er det for første gang i mange mange år lykkes at få et ja på Redderområdet – og samtidig et meget markant ja.

Tak til jer alle der har stemt. I 3F er stemmedeltagelsen 52,97%, hvorfor vi er stolte af den høje deltagelse på vores område.

Vi vil glæde os over det gode resultat men samtidig allerede nu begynde at gøre klar til OK25.

Tak til alle der har deltaget i arbejdet med OK23. Både før, under og efter.

Stemmefordeling blandt reddere ved OK23

Stemmedeltagelse blandt reddere ved OK23

OK23 forliget sikrer store lønstigninger

Efter der nu er afholdt infomøder for tillidsvalgte både lørdag, mandag og tirsdag, vil vi nu tage hul på at infomere ud omkring OK23.

Det gør vi både her på redder.dk løbende og på vores facebook side. OK23 er først og fremmest en lønoverenskomst, hvor hovedfokus har været at sikre stærke lønstigninger. Det mener vi er lykkes hele vejen rundt, særligt hjulpet på vej af, at vores ønske omkring en ændret pensionsfordeling er blevet båret igennem via de store overenskomstforlig på industri- og fællesoverenskomsten. Her er det lykkes at få italesat vores store ønske, således det er kommet med i de store forlig. Dermed lander det også i redderoverenskomsten, grundet den måde der forhandles på via sammenkædning.

Vi vil løbende og drypvis fortælle om de tiltag der kommer med OK23. Særligt vil der også være fokus på, at vi med OK23 forsøger at finde ansvarlige og fornuftige løsninger på 48-timers problematikken, hvor der jo for beredskabsområdet er nogle virkelig udfordringer. Udfordringer der i høj grad også begrænser os reddere i, hvor vidt vi kan tage overtid udover normal arbejdstid på døgnvagterne.

Vi har med OK23 forsøgt at finde en løsning, så den arbejdstid der kendes i dag ikke kan udvides pga. 48-timers reglen. Samtidig sikres der mulighed for, at den enkelte vil kunne tage overtidsvagter – uden at skulle forlade døgnvagten som vagtform. Dog afhænger det alt sammen af, om Danmark følger 12 andre EU-lande, og indfører en lovhjemmel herhjemme der muliggør dispensationsordninger.

Vi ved det har været et stort ønske for mange reddere, at vi skulle finde løsningerne ved OK23. Det har vi delvist gjort for ambulance, men er ikke i mål endnu på brandområdet som vi ser det i Reddernes Landsklub. Der skal vi forsat arbejde videre, hvilket der også er taget højde for i OK23.

Vi ser frem til at komme ud og fortælle om forliget og dets indhold. Protokollater med mere kan findes her på vores side under Reddernet, hvor der også ligger en lønoversigt, med eksempler på nogle af de lønstigninger der ligger.

Lønoversigter

Download

Forhandlingerne på redderområdet starter på onsdag

Forhandlingsudvalgene er indkaldt til forhandlinger i Dansk Erhverv på onsdag, hvor overenskomsterne for Falck i Provins, Falck København, Responce samt PreMed skal forhandles. Forhandlingerne vil foregå mellem 3F/CF samt Dansk Erhverv og arbejdsgiverne.

I dag mandag mødes bestyrelsen i Reddernes Landsklub, hvor vi drøfter de netop indgåede forlig på Fællesoverenskomsten og ATL overenskomsten mellem 3F og Dansk Industri. Herudover gennemarbejder vi indstillinger fra de overenskomstforberedende grupper, inden vi på onsdag deltager i forhandlingerne sammen med 3F. 

Udvalgene er indkaldt til kl 10:00 i Dansk Erhverv.

Så er der forlig på Fællesoverenskomsten

Vi har med glæde modtaget besked om at der er landet et forlig på fællesoverenskomsten mellem 3F og Dansk Industri. Det bliver præsenteret på et pressemøde i dag torsdag kl 11. Vi går derefter straks igang med at dykke ned i forhandlingsresultatet, da det har stor betydning for de forhandlinger der forhåbentlig snart skal igang på redderområdet.

Fællesoverenskomsten danner baggrund for de andre forhandlinger på hele normallønsområdet. Derfor kaldes den også for gennembrudsforliget på hele normallønsområdet.

Vi vil gerne allerede nu sende stor anerkendelse i retning af de forhandlere der har været igang, samt hele det store forhandlingsudvalg. Vi er sikre på der er arbejdet intenst efter det bedst mulige resultat. Nu skal vi have sat os godt ind i resultatet.

På mandag samles bestyrelsen i RL for at drøfte forliget samt få taget de sidste drøftelser inden vi skal bistå 3F i forhandlingerne på redderoverenskomsten.

Hvis du gerne vil vide mere om forhandlingerne på redderområdet, så husk vi har lavet vores OK23 Webinar, som du kan finde adgang til herunder. Du skal være logget ind for at kunne åbne Webinaret.