Glædelig jul

Juleaften er en aften, hvor mange mennesker sidder i hyggeligt lag med familien og spiser julemad. Der er dog mange faggrupper, som er på arbejde, og som derfor går glip af familiehygge.

Redderne i Danmark er på arbejde 365 dage om året, og derfor er juleaften også en aften, hvor mange reddere er på arbejde.

Reddernes Landsklub ønsker alle vores kollegaer en rigtig glædelig jul, og en rigtig god vagt til alle, som er på arbejde.

Redningsberedskabsprisen uddelt

Redningsberedskabsprisen blev uddelt fredag d. 5. oktober ved den tradiotionsrige mindehøjtidelighed i Holmens Kirke, hvor faldne medlemmer fra redningsberedskabet mindes. Samme dag fik ambulancepersonalet, der deltog i samme indsats, Sophus Falcks mindelegat.

Redningsberedskabsprisen uddeles én gang om året til en person eller en gruppe af personer, som har gjort en særlig indsats for at redde andre i nød. I år blev prisen uddelt af MF Mette Frederiksen, som kunne give den til mandskabet på brandstationen i Hårlev for deres indsats ved Vallø Slot d. 13. oktober 2017.

Førstemeldingen lød på væltet rendegraver i voldgraven, men da de ankommer til skadestedet, ser de, at det er en stor gravemaskine, som er væltet, og føreren af maskinen er fastklemt, men kontaktbar. Han er faldet ud af gravemaskinen, og ligger i spænd mellem voldgravens bund og selve gravemaskinen.

Læs mere Redningsberedskabsprisen uddelt

Godt Nytår og god vagt

Reddernes Landsklub ønsker alle et godt nytår.

I aften markeres afslutningen på 2017, og imens størstedelen af befolkningen fejrer begyndelsen på 2018 med venner og familier, sidder flere hundrede dygtige ambulance- og brandfolk klar til at hjælpe dig, hvis uheldet skulle være ude. De kompetente autoreddere, hjælper dig sikkert videre, hvis der er knas med bilen.

Læs mere Godt Nytår og god vagt