Julen er en festtid for mange mennesker med ekstra mange fridage, som ofte nydes i selskab med familien, men for mange i det danske samfund er juledagene almindelige arbejdsdage.
Redderne i Danmark er på arbejde 365 dage om året, og også i julen er der mange reddere på arbejde, så borgerne rundt om i landet er sikre på, at de kan få hjælp, uanset om der er behov ambulance, brand, autohjælp og alle de øvrige områder, som redderne dækker.
Reddernes Landsklub vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og ikke mindst ønske, at alle reddere, der er på arbejde, får en rigtig god og rolig vagt.