Nyhed – Krisepsykolog via din sundhedsordning i Pension Danmark.

Nyhed – Krisepsykolog via din sundhedsordning i Pension Danmark.

Pension Danmark indfører krisepsykolog i din sundhedsordning 

Reddernes landsklub glæder sig over den seneste tilføjelse til sundhedsordningen i PensionDanmark, hvor medlemmer nu har mulighed for at booke tid hos en krisepsykolog.

Med Krisepsykolog er det ikke nødvendigt at udfylde det normale bookingflow, som man normalt skal ved Online Psykolog. I stedet skal man blot angive sit telefonnummer, hvorefter man vil blive ringet op hurtigst muligt.

Samtaler med krisepsykologen foregår over telefonen, i modsætning til Online Psykolog, hvor der typisk er en videosamtale.

Hvornår skal man tale med en krisepsykolog?

Reddernes landsklub byder det velkommen, at det nu er muligt at få hjælp fra krisepsykologen, hvis man har været udsat for noget voldsomt inden for de seneste 24 timer. Dette kan for eksempel være:

  • En voldsom arbejdsulykke
  • Et pludseligt dødsfald
  • Trusler eller voldeligt overfald

Online Psykolog

Der kan være mange andre grunde til at tale med en psykolog. Medlemmer kan for eksempel få hjælp hos PensionDanmarks Online Psykolog, hvis de:

  • Føler sig rastløse eller deprimerede
  • Oplever pres på arbejdet eller derhjemme

Det er ikke nødvendigt at tale med sin egen læge først, og samtaler med psykologen er naturligvis fortrolige.

Tal med en psykolog i dag eller bestil en tid

Du kan bestille tid hos Krisepsykolog eller Online Psykolog på pension.dk/sundhed eller i PensionDanmarks app. Der er åbent alle hverdage kl. 8-21 og i weekender og på helligdage kl. 9-17.