For fagligt interesserede er der i efteråret arrangeret overenskomstkursus for reddere ansat i Falck og Responce.
For reddere ansat under CF overenskomsten foregår det på Smålandshavet i Karrebæksminde i dagene 21. – 23. oktober 2019. Kurset har FIU kursusnummer 2033-19-00-25, og du kan tilmelde dig via din lokale afdeling eller via Fiu Uddannelseskatalog.
For reddere ansat under 3F overenskomsten foregår det på Langsøhus i Silkeborg i dagene 25. – 29. november 2019. Kurset har FIU kursusnummer 2133-19-00-07, og du kan tilmelde dig via din lokale afdeling eller via Fiu Uddannelseskatalog
Samtidig er der åbnet for tilmelding til den årlige branchekonference for tillidsrepræsentanter for reddere. Konferencen foregår 4. – til 6. december 2019 på Smålandshavet i Karrebæksminde.
Konferencen er et tilbud til dig som tillidsrepræsentant om at komme ud og møde dine kolleger fra hele landet, og det er en rigtig god mulighed for at sparre og erfaringsudveksle med kolleger fra hele landet.
Konferencen har FIU kursusnummer 2033-19-00-11, og du kan tilmelde dig via din lokale afdeling eller via FIU uddannelseskatalog.
Dagsordenen til TR-konferencen er endnu ikke fastlagt, men helt sikkert er det, at følgende vil blive punktsat:
- Nyt fra 3F
- Nyt fra RUS
- Frem mod OK2020
Reddernes Landsklub vil naturligvis være til stede på konferencen, og vi vil gerne opfordre dig til at tilmelde dig, så vi kan få så store og brede debatter som muligt.