Ambulancebehandler?

Ambulancebehandler?

Går du med tanker om at blive ambulancebehandler eller paramediciner?

Her i den danske sommer kan du bruge lidt tid på ambulancebehandler.nu, hvor du får et overblik over erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler og på Falcks hjemmeside, hvor du blandt andet finder optagelseskrav og informationer om den fysiske test.

Kig også forbi Uddannelseszoom, der er et offentligt digitalt værktøj til at sammenligne informationer om erhvervsuddannelser og videregående uddannelser på tværs af forskellige parametre. Både startløn, løn 10 år efter uddannelse, arbejdsløshed og arbejdsforhold kan sammenlignes. Datagrundlaget i Uddannelseszoom er registerbaserede data fra Danmarks Statistik og data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der kan nu trækkes sammenligninger ud på ambulancebehandlere. Dog mangler der data på de blødere værdier, da uddannelsen er ny, og der endnu ikke er indsamlet spørgeskemadata blandt elever og færdiguddannede.

Når man ser på løndataene, er det tal, som indeholder alt, hvilket vil sige, at feriepenge, pension, særlig opsparing osv. er indholdt i tallene

På siden er det muligt at sammenligne op til 3 uddannelser mod hinanden. Du kan allerede nu se de data, som er indsamlet om ambulancebehandleruddannelsen og eventuelt vælge en anden uddannelse, som du gerne vil sammenligne med.