Redderen 1/2021 er udkommet

Redderen 1/2021 er udkommet

I disse dage er posten ved at lægge årets første udgave af fagbladet Redderen i postkasserne rundt om i landet.

Vores journalist har talt med fuldtidsbrandfolkene i Lellinge, som kan ånde lettet op efter udbuddet, hvor Køge kommune har underskrevet en ny kontrakt med Falck, som gælder for 6 år. De kan samtidig kan glæde sig til 3 nye køretøjer og over, at der er afsat penge til renovering af stationen.

Falck har udstukket nye retningslinjer for at imødegå smitte med corona. Retningslinjerne betyder blandt andet, at man så vidt muligt skal holde 2 meters afstand. Dette gælder blot ikke for autoredderne, som er utrygge i forhold til at medtage passagerer. Vi har et interview med fællestillidsrepræsentant Allan Kaadtman om sagen, og Executive Vice President Michala Hansen kommenterer på kritikken.

RUS har taget kontakt til Sundhedsstyrelsen med henblik på vaccination mod covid-19 af redderne i Danmark. I bladet fortæller de om indsatsen og de svar, som de indtil videre har fået.

Alt dette og meget mere kan du læse i denne udgave, som du som medlem kan hente nedenfor eller på redder.dk, hvor du som altid kan hente tidligere udgaver.


Redderen 01/2021

Download