Kære Falck, kom nu med ind på banen og få lavet en aftale om et tillæg til redderne. Hellere i dag end i morgen.
Redderne skal anerkendes for både smitterisiko og arbejdspres.
Falck og 3F skal sætte sig sammen og aftale et coronatillæg til redderne. Som minimum bør tillægget matche de forhold, som sammenlignelige grupper på arbejdsmarkedet forhandlede hjem i december og januar måned. Det kræver redderne i hele Danmark.
Reddernes Landsklub har allerede løftet spørgsmålet overfor Falcks ledelse, men er indtil videre blevet afvist. Vi har bedt 3F om også at løfte problemstillingen overfor Dansk Erhverv.
Redderne ser frem til en snarlig udmelding fra de to organisationer, der ejer overenskomsten.
Arbejdspres
Vi løber hurtigt – også hurtigere, end vi tidligere har gjort. I starten af marts 2020 sprang redderne på opgaverne med krum hals; i starten var det med lige dele usikkerhed og ansvarsfølelse, men også med en fornemmelse af opbakning fra alle sider.
I starten af krisen var følelsen til stede af at være ansat i et firma, hvor alle, også ledelsen, gik den ekstra mil og kæmpede for at skaffe viden og værnemidler til redderne på et presset globalt marked.
Vi kan alle holde til i en periode at blive udsat for pressede situationer, men også redderne er ved at være brugte og trætte. Ligesom alle andre i samfundet bliver vi i længden tynget af den ekstraordinære indsats, der kræves af os og den stressvirkning, det har på vores sind og familieliv.
Arbejdsmiljø
Hen over jul og nytår så vi enkelte regioner tage dispensationen om bemanding af ambulancer i brug. Falck kunne nu drifte ambulancer med ikke-uddannet personale på ambulancerne. Ud over ansvaret for patienterne fik ambulancebehandlerne også ansvaret for andenmanden på ambulancen. Dette stiller større krav til redderen; krav, der vurderes som værende ud over overenskomstens normale dækningsområde. Parterne skal sætte sig sammen hurtigst muligt og aftale vilkårene for dette nye tiltag.
Smitterisiko
At være de allerførste i forreste linje, der møder de mest kritisk syge i folks eget hjem, har øget reddernes risiko for at blive smittet markant. Ligeledes har redderne, der beskæftiger sig med sygetransport, haft en øget risiko for at blive smittet og en øget risiko for at bringe smitte med hjem i kraft af deres arbejde.
Vi oplever en ulighed i forhold til andre personalegruppers hjemsendelse i isolation, når vi har været udsat for potentiel smitte uden de rigtige værnemidler. Der er ingen reddere, der ønsker at smitte kollegaer, patienter eller at bringe smitten med hjem.
Konklusion
Ledelsen kan muligvis anskue en anerkendelse i kroner og ører som en gammeldags måde at tænke anerkendelse på. Det er muligt, at moderne ledelse ansporer en anden form for anerkendelse. Et simpelt klap på skulderen har dog svært ved at kompensere for smitterisiko, arbejdspres og tid væk fra familien krisen har udløst. Den tid skal være dyrt købt, og vi har også set, at den ikke skal komme i form af eksempelvis et honninghjerte – så skal man hellere lade være.
Det vil klæde Dansk Erhverv og Falck at tage imod den udstrakte hånd og nå frem til en aftale om et eller flere coronatillæg, og derved anerkende reddernes arbejdsindsats under coronakrisen. Det er tiltrængt.
Jacob Guldberg, Formand, Reddernes Landsklub