OK20 på transportområdet

OK20 på transportområdet

Mere i løn og et arbejdsliv der hænger sammen. Det er nogle af nøgleordene ved overenskomstforhandlingerne på transportområdet i 2020.

Tirsdag d. 14. januar blev forhandlingerne på Fællesoverenskomsten skudt igang. Vores forhandlingssekretær, Flemming Overgaard, sidder med i forhandlingsudvalget for Fællesoverenskomsten. En eventuel aftale på dette område danner normalt de overordnede rammer for blandt andet grundløn og pension på de øvrige overenskomster på normallønsområdet.

Følg med i Transportgruppens arbejde på deres facebookside. Følg også med i Landsklubbens arbejde på redder.dk og hent RLs app; så kan du løbende blive opdateret med de seneste fakta om OK20.

Lønkrav

Der er udvist løntilbageholdenhed siden finanskrisen i 2008 og alle tal viser, at det går godt for danske virksomheder. Reddernes Landsklub bakker derfor op om den berettigede forventning om et markant lønløft på det danske arbejdsmarked. Det skal ikke kun være ledelsen i de danske virksomheder, der skummer fløden.

Vi har udvist løntilbageholdenhed i en årrække. Men denne gang kommer en central del af forhandlingerne til at handle om mere i løn, og det bliver en udfordring.

Jan Villadsen, 3F Transportgruppen

Konflikt

På grund af forventningerne til overenskomstresultatet har begge sider været ude at fortælle, at det bliver svært at få enderne til at mødes. Derfor risikerer vi denne gang at ende i en konflikt. I tilfælde af en storkonflikt, vil du blive informeret via Reddernes Landsklub her på redder.dk. Hent også vores app, hvor du normalt henter dine apps. Så er du sikret hurtig og faktuel information under overenskomstforhandlingerne.

For at opnå mulighed for konfliktunderstøttelse, skal du være medlem af 3F inden 1. februar 2020. Du kan læse mere om konsekvenserne af en eventuel konflikt i vores flyer, som du kan hente længere nede af siden.

Redderoverenskomsten

Dette indhold er forbeholdt vores medlemmer. Venligst log ind for at se indholdet.

Læs mere om medlemsforbeholdt materiale på redder.dk.

Flyer - Konflikt

Download