Har du/I den gode idé til et besøg i udlandet, som kan bringe viden og inspiration med hjem til dig selv og kollegaerne?
I samarbejde med Fonden til styrkelse af Internationalt Arbejde, har vi fået mulighed for at sende vores kollegaer afsted på rejser til udlandet. Det giver mulighed for vidensdeling, både ude og hjemme.
Vi vil opfordre alle vores redderkollegaer, uanset funktion, til at melde sig på banen med spændende projekter.
Fonden til styrkelse af Internationalt Arbejde er beskrevet i Hovedoverenskomsten §14 stk. 4. I daglig tale kaldes fonden for 10-ørefonden. Fonden har afsluttet projektet i Nicaragua, og der arbejdes i øjeblikket med flere nye mulige projekter.
Fonden samarbejder i mellemtiden med Reddernes Landsklub, og der er nu mulighed for at søge om én af op til 5 rejser, hver til en værdi af kr. 20.000. Beløbet kan bruges til at dække de direkte omkostninger til transport, hotel og forplejning, som er forbundet med udlandsrejsen.
Kriterier for udvælgelse
Formålet med rejsen skal omhandle redderaktiviteter indenfor brand, ambulance eller assistance. Ansøgninger, der har et samarbejde med den lokale fagbevægelse, med lokale Falck lokationer eller et samarbejde med anerkendte nødhjælpsorganisationer, vil blive foretrukket.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til info@redder.dk eller ringe på 6073 0001.
Praktiske oplysninger
Ansøgninger om at modtage tilskud til en studierejse sendes til studierejse@redder.dk.
Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:
- Ansøgerens navn, privatadresse og telefonnummer
- Stationsnavn og stationsadresse
- Lønnummer
- Beskrivelse af formålet med turen
- Hvor og hvornår påregnes turen gennemført?
- Anslået budget for turens gennemførelse
Ansøgningen sendes senest d. 30. august 2018 via nedenstående kontaktformular.