Behandleruddannelsen

Behandleruddannelsen

I fredags blev Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler udgivet og sammenlægningen af assistent- og behandleruddannelsen er nu en realitet. Reddernes Landsklub finder sammenlægningen positiv, og der kan nu arbejdes frem mod en autorisationsordning og en paramedicineruddannelse i det officielle uddannelsessystem.

Reddernes Landsklub finder indplaceringen af uddannelsen i kvalifikationsramme 5 positiv, da det giver os et mere solidt grundlag for videreuddannelse end den gamle ambulanceassistentuddannelse. Kvalifikationsramme 5 er det højeste uddannelsesniveau indenfor erhvervsudannelserne og er adgangsgivende til uddannelser på kvalifikationsramme 6, der blandt andet indeholder bachelor og diplomudannelserne.

Reddernes Landsklub er repræsenteret i skolernes lokale udannelsesudvalg, såvel som i de regionale uddannelsesudvalg i Falck. Her vil vi følge implementeringen af den nye uddannelse nøje og gøre vores medlemmers indflydelse gældende.

Vi vil gerne have klarhed over mulighederne i bestemmelserne i §7, stk. 3 og hvad det kan betyde for elever på den nuværende assistentuddannelse.

§7, Stk. 3. Elever, som nævnt i stk. 2, med specialet ambulanceassistent, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og aftale med praktikvirksomheden overgå til uddannelse efter denne bekendtgørelse.

Reddernes Landsklub ser frem til, at der kommer en endelig afklaring på, hvad der kan gives af merit til de enkelte grupper. Dette gælder særligt for de kolleger der i dag er færdiguddannet ambulanceassistenter, men også de kolleger som på nuværende tidspunkt er igang med deres uddannelse eller starter på den nuværende uddannelsesordning her i efteråret.

Bekendtgørelsen beskriver godskrivning af praktik- og skoleperioder ud fra en række forudsætninger. Vi vil hermed gerne opfordre til at der udformes konkrete eksempler, som kan offentliggøres, Vi anerkender samtidig, at dette nok først er endeligt klarlagt, når det er kendt, hvilke uddannelsesinstitutioner der skal varetage den nye uddannelse pr. 1. januar 2019.

Du kan læs mere om Kvalifikationsrammen for Livslang Læring på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.


Nyhedsbrev om ambulancebehandleruddannelsen

Download

3F Nyhedsbrev 2/2018 - redderområdet

Download

Rus holdningspapir

Download