Reddernes Landsklub, og dermed vores medlemmer, er så heldig stillede, at vi har vores egen forsikrings- og pensionskonsulent, Jan Heine Lauvring. Jan har netop opdateret hans årlige grundige gennemgang af vores forsikringer – se de midterste sider i de seneste 2 udgaver af Redderen eller hent oversigten på redder.dk.
Som en del af overenskomsten har vi en pensionsordning og flere forsikringer tilknyttet vores ansættelse i Falck Danmarks A/S og Responce A/S.
En forsikring, der af og til kan være lidt overset, er heltids-ulykkesforsikringen. Den er tegnet i Tryg forsikring, som en del af overenskomsten. Den dækker dig 24 timer i døgnet i hele verden. Den dækker udover varigt mén som følge af en ulykke også visse former for sygdomsinvaliditet.