Falck Teknik vinder stor aftale med Forsvaret

Falck Teknik vinder stor aftale med Forsvaret

Falck Teknik har netop underskrevet sin største kontrakt nogensinde med det danske forsvar. Det betyder, at Falck Teknik over de næste 4 år skal levere brandslukkere til Forsvarets afdelinger i hele Danmark.

Aftalen er vundet ved en udbudsrunde afholdt af Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse, og det betyder, at Falck Teknik skal levere omkring 25.000 brandslukkere om året til alle Forsvarets lokationer. Omend der ikke er servicering af slukkerne med i aftalen, finder vi i Reddernes Landsklub det positivt, at aftalen skaffer større omsætning i Falck Teknik, således de nuværende kolleger forhåbentlig kan få større ro og tryghed i ansættelsen.

Aftalen er allerede trådt i kraft, og den løber indtil 2022.