Gennem den seneste tid har vi oplevet udfald på den server, som mailadresserne @redder.dk lå på. Derfor har vi i landsklubben besluttet at skifte udbyder.
Dette arbejde blev påbegyndt søndag d. 24.marts kl. 23, og det blev afsluttet mandag aften kl. 23.30.
Da adgangskoderne ikke er flyttet med, skal du have et nyt. Hvis du på forhånd har lavet en midlertidig adgangskode, kan du nu bruge dette til at tilgå din mail, og du kan lave dette om via dette link: https://www.unoeuro.com/mail/password/
Hvis du ikke på forhånd har lavet en midlertidig adgangskode, skal vi nulstille det manuelt. Dette gør du ved at ringe til vores sekretær Dorthe på tlf. 6073 0001 eller sende en mail til info@redder.dk.
Info
- Du får plads til 64GB på den nye server.
- Efter flytningen vil du kunne opleve, at der er oprettet et par ekstra mapper i din mappestruktur.
Disse vil kunne hedde noget med ‘gw’, ‘webmail’, ‘spam’ eller lignende og vil typisk være tomme.
Dette skyldes funktionsmåden på den automatiske overflytning af mails fra den gamle server til den nye. - Hvis du sædvanligvis bruger webmail.redder.dk vil du opleve, at det ser lidt anderledes ud, end det plejer, men funktionerne er de samme, som du er vant til.
Oplysninger
Hvis du bruger mailprogrammer som gmail, Mozilla Thunderbird, Outlook eller andet til at se din mail i, skal du ind og ændre i opsætningen, og du vil dermed have behov for nedenstående oplysninger.
Nedenfor kan du læse om de forskellige værdier, du typisk har brug for til opsætning af din mail i forskellige programmer. Alternativt kan du logge ind på www.unoeuro.com/support/faq/mail/115/, som også giver svar på opsætningen.
Bemærk at sikkerheden er højnet, hvorfor der nu er krav om brug af STARTTLS.
- Indgående post
- Type: IMAP (ligesom den gamle)
- Server-navn: mail.unoeuro.com
- Brugernavn: Din fulde e-mailadresse (eksempelvis; info@redder.dk)
- Adgangskode: Din midlertidige adgangskode
- Port: 143
- Sikkerhed: STARTTLS
- Autentifikation: “Krypteret adgangskode”
- Udgående post
- Server-navn: asmtp.unoeuro.com
- Brugernavn: Din fulde e-mailadresse (eksempelvis; info@redder.dk)
- Adgangskode: Din midlertidige adgangskode
- Port: 587
- Sikkerhed: STARTTLS
- Autentifikation: “Krypteret adgangskode”