Redderområdet overdrages til Flemming Overgaard

Redderområdet overdrages til Flemming Overgaard

Reddernes Landsklub har modtaget besked om et skifte af forhandlingssekretær på redderområdet. På grund af sygdom i transportgruppen har 3F besluttet at overdrage ansvaret for redderområdet til næstformand i 3F transport, Flemming Overgaard.

Vi vil gerne sende vores ønsker om en rigtig god bedring. Vi vil desuden gerne takke vores forhandlingssekretær for den store arbejdsindsats redderområdet utvivlsomt har påkrævet de seneste år.

Vi hilser Flemming Overgaard velkommen og ser frem til at forsætte det konstruktive samarbejde. Flemming har i længere tid varetaget området omkring assistance, hvorfor redderområdet ikke er nyt for ham. Derudover har Flemming tidligere arbejdet som redder.