Resultatet af udbuddet af akutlægebiler og akutbiler i region Midt er netop offentligjort.
Falck vinder i to af udbuddets tre delområder. Udbuddet er opdelt i 3 delområder, Øst, Midt & Vest og akutbilerne. Region Midt vælger selv at drifte lægebilerne i det østlige delområde.
Reddernes Landsklub tager resultatet af udbuddet til efterretning. Som tidligere udbud har vist fravælges Falck ikke på grund af den leverede kvalitet. Den høje kvalitet vi som reddere leverer hvert døgn året rundt er stadigvæk en integreret del af Falck.
Denne gang er der for os at se tale om et ideologisk valg. Et valg der rejser en del ubekendte, som vi håber region Midt har taget med i deres overvejelser.
For øvrige oplysninger se pressemeddelsen fra regionen, opslaget fra Falck på det interne netværk eller søg information hos din lokale leder.