EMS2018 løber af stabelen i disse dage i København. Første dag sluttede af med paraden “it takes a system to save a life”, som Region Hovedstadens Akutberedskab og TrygFonden har arrangeret. Paraden sluttede på plænen i Tivoli, hvor der var taler fra blandt andre regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Vores fagblad Redderen er tilstede under hele EMS2018 og de næste par numre vil indeholde artikler fra konferencen.
Reddernes Landsklub deltager også i EMS2018 ved flere bestyrelsesmedlemmer. Udover de mange interessante ambulancefagligt foredrag benytter vi lejligheden til at styrke vores kontakter til samarbejdspartnere, både internt i Falck og Responce, såvel som eksternt med regioner og politikere.