Stærkere sammen, hver for sig

Reddernes Landsklub ønsker alle en rigtig god 1. maj.

I år er det 130 år siden, at arbejdernes internationale kampdag blev afholdt første gang 1. maj i Danmark, og sædvanligvis fejres dagen med taler, musik og hyggeligt samvær i parker rundt om i hele landet.

På grund af corona krisen kommer dagen i år ikke til at foregå, som den plejer, da vi ikke har mulighed for fysisk at samle os, men i vores digitale verden er der heldigvis andre muligheder.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) inviterer til fejring af dagen fælles hver for sig. Til tonerne fra bl.a. Magtens Korridorer, Pernille Rosendahl, Allan Olsen, tale fra Lizette Risgaard og hilsener fra statsminister Mette Frederiksen og mange flere går arbejdernes internationale kampdag online. Det sker som en live-streaming via Facebook af taler, sang og musik 1. maj fra kl. 10.00 til 11.15.