Sådan arbejder vi

Reddernes Landsklub ledes af en bestyrelse, som ud over formanden består af fællestillidsrepræsentanterne for redderne i Falck og Responce. Derudover er der mulighed for deltagelse af konsulenter udpeget af bestyrelsen.

Bestyrelsen vælger selv formanden fra egne rækker. Når en ny formand er valgt, nedlægger vedkommende derfor som udgangspunkt sit tillidshverv som fællestillidsrepræsentant for at hellige sig arbejdet som formand for RL.

Reddernes Landsklub – repræsenteret ved et eller flere bestyrelsesmedlemmer og/eller formanden – sidder med i mange udvalg og arbejdsgrupper og har derfor indflydelse på utallige forhold, som har indflydelse på reddernes hverdag som fx:

  • Nyansættelser
  • Valg af arbejdstøj
  • Uddannelse og efteruddannelse
  • Overenskomstforhandlinger
  • Personalepolitik
  • Arbejdsmiljøspørgsmål
  • Hjælp efter arbejdsskader
  • Fastsættelse af vagter og kvalifikationer på regionsniveau
  • Afklaring af arbejdstvister

Reddernes Landsklub deltager desuden i mange andre vigtige fora både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, hvor vi sørger for, at reddernes stemmer bliver hørt. Disse omfatter bl.a.:

  • Falcks bestyrelser
  • 3F-kongressen
  • PensionDanmark
  • Lokale uddannelsesudvalg
  • Redder Af Verden

samt mange, mange flere.