Der har i dag været afholdt redaktionsmøde på vores Fagblad Redderen. På dagens møde har vi brainstormet på emner til de kommende udgivelser.
Fagbladet Redderen udkommer til medlemmerne af Reddernes Landsklub. Bladet bliver også sendt til AMU-centre, tekniske skoler, politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer, således vi får skabt synliggørelse i samfundet af de arbejdsopgaver og arbejdsforhold, vi som reddere arbejder med og under.
Vi ønsker i bladet at favne alle vores reddergrupper bredt, så hvis du sidder inde med et emne til den gode artikel, hører vi gerne fra dig. Du kan sende en mail til vores redaktør Stefan Fyhn Gregersen på redderen@redder.dk.
Når vi får et emne ind til bladet, har vi vores egen journalist, Flemming Kyster, som følger op på emnet og skriver artiklen.
Læs mere om redaktionen på redder.dk