God bedring

God bedring

Tirsdag formiddag skete det igen: Én af vores kolleger er i gang med en assistance på motorvejen, og bliver her påkørt af en varebil og kommer alvorligt til skade.

Vi ønsker vores kollega rigtig god bedring, og vi vil opfordre alle til at passe godt på sig selv ude på vejen.

Vejdirektoratet, politiet, entreprenørerne og de faglige organisationer arbejder i øjeblikket med at finde en langtidsholdbar og sikker løsning på de udfordringer, vi møder på vores arbejdsplads, på vejen. Vi vil gerne, endnu engang, indskærpe, at det på ingen måde er acceptabelt at risikere sit liv og førlighed, blot for at udføre sit arbejde.

I forbindelse med ulykken var politiet nødt til at uddele bøder til flere forbipasserende, der filmede ulykken. Vi er enige med politiet i, at det er utilstedeligt. Fotograferne bør overveje om, de selv ville have lyst til at blive fotograferet, hvis de var impliceret i en ulykke.