Som vi fortalte i tirsdags, er miniseminarerne for tillidsrepræsentanterne skudt i gang, og onsdag og torsdag er vi i Horsens, hvor vi sammen med TR’erne fra Responce skal have indsamlet ønsker til køreplanen for OK2020.
Jan Villadsen, Formanden for 3F Transportgruppen, lagde vejen forbi Horsens, og han kunne fortælle om hvordan, overenskomstforhandlinger løber af stablen, og hvorfor sammenkædningsreglerne eksisterer.
Ledelsen i Responce var inviteret, og de mødte op med indlæg om samarbejdet med regionerne og de forhandlinger, der blandt andet foregår for at sikre reddernes arbejdsvilkår.
Der har dagene igennem været en motiveret debat om de ønsker, som tillidsrepræsentanterne har til de kommende forløb op til, under og efter OK2020.