Reddernes Landsklub sender en venlig tanke til brandfolk i hele landet, da de er ekstra udfordret i disse tørre og varme tider. Desuden vil vi opfordre til, at alt redningspersonel passer ekstra godt på hinanden her i sommervarmen.
Flere og flere kommuner har den seneste tid indført afbrændingsforbud, da der er stor fare for naturbrande. Naturbrande kan dække store områder og stiller anderledes store udfordringer til brandfolkene end andre typer brande.
Falck deltog i årets første større naturbrand i 2018 i Danmark. Det var på Randbøl Hede, hvor artiklens billede også er fra. Der var indsat mandskab og køretøjer fra stationerne i Egtved, Give, Billund, Grindsted, Bredsten, Vejen, Brøup og Kolding.
Vi vil gerne, her i sommervarmen, opfordre befolkningen til også at sende en venlig tanke til brandfolk i hele landet.