Ny FTR ved Responce Midt

Ny FTR ved Responce Midt

Reddernes Landsklub ønsker Jeppe Blæsild Eriksen tillykke med valget til ny fællestillidsrepræsentant ved Responce i region Midt.

Jeppe vil fortsat være en del af sin tid i driften (døgnvagt i Skanderborg), og det passer ham godt at kunne bevare fingeren på pulsen i faget.

Han fortæller, at han er blevet taget godt imod som nyt bestyrelsesmedlem i Reddernes Landsklub, og han er glad for at kunne lave faglig sparring med ”kollegerne” i RL.

Privat er Jeppe født og opvokset i Aarhus. Han bor med sin kæreste, som er psykolog, i et rækkehus i Risskov.

Ud over venner og familie er det blandt andet fysiske aktiviteter med fart på, der præger fritiden. Han kører blandt andet mountainbike og ”skyder” kammeraterne i hardball.

– Og så har jeg stået på ski, siden jeg var tre år. Så i vinterhalvåret SKAL jeg afsted, gerne i flere omgange, og stå på ski, siger den nye fællestillidsmand, der har de franske løjper øverst på favoritlisten.