Arbejdsmiljøkonference

Arbejdsmiljøkonference

Skal din arbejdsmiljørepræsentant (AMR) deltage?

3F afholder Branchekonference: AMR-reddere på Smålandshavet i perioden fra d. 7.-9. marts 2018.

Branchekonferencen er en vigtig begivenhed, der medvirker til at skabe et godt fælleskab for de kollegaer, som yder et stort arbejde for vores fælles arbejsmiljø.

Arbejdsmiljøorganisationen i Falck gennemgik i 2017 en større omvæltning.

Hvor der før var en lokal AMR på hver station, har Falck nu samlet AMR-funktionen hen over flere stationer i emergency og assistance. Desuden blev funktionen fællesarbejdsmiljørepræsentant nedlagt. Det betyder, at omend der er færre AMR’er til at sikre arbejdsmiljøet, kommer den enkelte AMR til at bruge mere tid på at sikre det gode arbejdsmiljø.

Der er desuden oprettet et arbejdsmiljøudvalg i både assistance, emergency og brand. I slutningen af 2017 blev der afholdt valg blandt AMR’erne til disse arbejdsmiljøudvalg.

Hvis du har spørgsmål til den ændrede arbejdsmiljøstruktur i Falck, kan du finde information på Falcks intranet eller rette henvendelse til din lokale leder eller arbejdsmiljørepræsentant.

Branchekonference

3F afholder Branchekonference for AMR-reddere på Smålandshavet i perioden fra d. 7.-9. marts 2018.

Der er stadigvæk ledige pladser på konference, der har FIU-nummer 2033-18-0018.

Tilmelding foregår igennem den lokale 3F-afdeling.

Er du interesseret i at se det øvrige udvalg af kurser, findes de i kursuskataloget.