Falck har igennem flere år leveret brandberedskab i Greve, Høje Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Solrød og Stevns. Nu har Falck netop indgået en ny 8-årig kontrakt om levering af brandberedskaber i de seks kommuner.
Opgaven har været i udbud siden begyndelsen af 2017. Det er dog kun Falck, der har vist interesse for opgaven. Efter halvandet års forhandlinger er det så resulteret i en ny aftale. Aftalen træder i kraft 1. februar 2019.
I Reddernes Landsklub er vi glade for at udbuddet endeligt har fundet sin afgørelse, og at usikkerheden for vores brandkollegaer dermed er overstået for denne gang.
Du kan læse mere i pressemeddelsen fra Falck.