Dansk Råd for Genoplivning

Dansk Råd for Genoplivning

Chancen for at overleve et pludselig uventet hjertestop i Danmark er ca. 13%. Chancen er større, hvis der ringes 1-1-2 og der opstartes hjertelungeredning.

Dansk Råd for Genoplivning (DRG) arbejder for at udbrede kendskabet til emner med relation til basal og avanceret hjertelungeredning for sundhedsfaglige personer og lægfolk.

Reddernes Landsklub er medlem af DRG fordi vi har en naturlig interesse i basal og avanceret hjertelungeredning, der er metoder, der bruges af alle vores medlemmer.

DRG er en tværfaglig organisation, der består af en række medlemsorganisationer, herunder lægevidenskabelige selskaber, med interesse og specialviden inden for basal og avanceret hjertelungeredning.

DRG rådgiver og samarbejder med organisationer og sundhedsfaglige myndigheder inden for såvel basal som avanceret hjertelungeredning.

I øjeblikket er der ca. 66% der træder til med hjælp ved hjertestop uden for sygehuset. Reddernes Landsklub støtter DRG’s målsætning om, at 85% træder til med hjælp. Et af de mange gode tiltag, der normalt får en del pressedækning er den årlige afvikling af Hjertestarterdagen.

DRG afholder rådsmøde i dag. Du kan finde mere information på DRG’s hjemmeside genoplivning.dk eller følge organisationen på Facebook.